Åbner i en ny fane
Rådgivning

Er I i tvivl om, hvor i står med NIS2?

Mange organisationer er usikre på, om de er omfattet af NIS2, hvor langt de er fra at opfylde kravene, og hvilke tiltag der bør prioriteres først.
Vi hjælper jer med at skabe overblik over jeres nuværende situation og omsætter lovkravene til konkrete anbefalinger og en realistisk plan.

Gennemgang med en specialist

En af vores erfarne specialister gennemgår jeres udfordringer, besvarer spørgsmål og giver konkrete anbefalinger baseret på jeres organisation, risici og forretning. Har I behov for yderligere hjælp, kan vi assistere gennem hele processen – fra de første afklaringer til den videre implementering, alt efter behov.

Foranalyse / GAP-analyse

Modenhedsvurdering

Opstart

Vi starter med at lære jeres organisation at kende og vurderer jeres nuværende sikkerhedsniveau i forhold til NIS2.

Omfang

Gennemgang

Vi kortlægger, hvilke NIS2-krav der gælder for jer, og gennemgår organisation, kritiske systemer og væsentlige processer.

Kortlægning af risici

Kortlægning

Vi identificerer de væsentligste mangler og risici og samler resultaterne i en overskuelig rapport med klare prioriteringer.

Handlingsplan

Afklaring

I modtager en konkret handlingsplan med anbefalinger, prioriterede indsatser og næste skridt mod NIS2-compliance.

Læs mere om NIS2 kravene her

Start med en uforpligtigende samtale med en af vores eksperter, eller køb foranalyse fra 15.000 DKK

Foranalyse fra 15.000 DKK. KontaktStadig i tvivl? Se, hvad en foranalyse indeholder
Hvorfor få lavet en foranalyse?

Få overblik før I investerer

Med en NIS2-foranalyse får I et klart billede af, hvor I står i dag, hvilke krav der gælder for jer, og hvilke indsatser der bør prioriteres først. Resultatet er et solidt beslutningsgrundlag, der gør det nemmere at planlægge investeringer og arbejde struktureret videre mod efterlevelse af NIS2.

Få tilbud på fuld NIS2 gennemgang

Inkluderer b.la.

WorkshopAnalyseRapportGennemgangHandlingsplanRådgivningÅrshjul
Book gratis samtale

Samtalen er uden forpligtigelse

Første skridt mod NIS2-compliance

Send en e-mail og få en 15 minutters gratis gennemgang af jeres NIS2-krav med en af vores cybersikkerhedseksperter. 

Ved at indsende din e-mail accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til at blive kontaktet af nesp.ONE.

Se næste kurser og webinarer

Lær hvordan din virksomhed styrker cybersikkerhed og opnår compliance med b.la. ISO 27001, NIS2 og CRA.

NIS2 for ledelsen 

København / 11.11.26

NIS 2 i praksis

København / 12-13.11.26

ISO 27001: Diplomkursus

København / 25-26.11.26

NIS2 for ledelsen 

København / 19.01.27

Foranalyse – NIS2

Formålet med en foranalyse er at vurdere organisationens nuværende praksis i forhold til kravene i NIS2-loven. Analysen giver et samlet overblik over organisationens modenhed inden for informationssikkerhed og identificerer de områder, hvor sikkerhedsforanstaltninger, processer eller dokumentation skal styrkes for at understøtte overholdelse af loven. Foranalysen tager udgangspunkt i følgende ti områder, som NIS2-loven stiller krav om, at omfattede organisationer arbejder med:

1. Politikker for risikoanalyse og informationssystemsikkerhed

Der foretages en vurdering af, om organisationen har etableret politikker og processer for risikoanalyse og informationssystemsikkerhed. Dette omfatter blandt andet identifikation af kritiske aktiver, risikovurderinger, ledelsens involvering samt implementering af passende organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger.

2. Håndtering af hændelser

Der foretages en vurdering af organisationens processer for håndtering af cybersikkerhedshændelser. Analysen omfatter blandt andet organisationens evne til at identificere, registrere, analysere, håndtere og rapportere sikkerhedshændelser samt sikre, at erfaringer fra hændelser anvendes til løbende forbedringer.

3. Driftskontinuitet, herunder backupstyring og reetablering efter en katastrofe og krisestyring

Der vurderes, om organisationen har etableret beredskabs- og kontinuitetsplaner, som understøtter opretholdelse af kritiske forretningsfunktioner under sikkerhedshændelser. Analysen omfatter blandt andet backupstrategier, disaster recovery, krisestyring, beredskabsøvelser og planer for genetablering af driften.

4. Forsyningskædesikkerhed, herunder sikkerhedsrelaterede aspekter vedrørende forholdene mellem den enkelte enhed og dens direkte leverandører eller tjenesteudbydere

Der foretages en vurdering af organisationens processer for styring af cybersikkerhedsrisici i forsyningskæden. Det omfatter blandt andet risikovurdering af leverandører, kontraktuelle sikkerhedskrav, løbende leverandøropfølgning samt dokumentation af leverandørernes sikkerhedsniveau.

5. Sikkerhed i forbindelse med erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af net- og informationssystemer, herunder håndtering og offentliggørelse af sårbarheder

Der vurderes, om organisationen har etableret processer, der sikrer, at cybersikkerhed indgår ved anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af net- og informationssystemer. Analysen omfatter blandt andet ændringsstyring, patch management, sårbarhedshåndtering, sikker udvikling samt processer for håndtering og offentliggørelse af sårbarheder.

6. Politikker og procedurer til vurdering af effektiviteten af foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici

Der foretages en vurdering af, hvordan organisationen løbende evaluerer effektiviteten af sine cybersikkerhedsforanstaltninger. Dette kan blandt andet omfatte interne kontroller, sikkerhedsscanninger, penetrationstest, audits, ledelsesrapportering og opfølgning på identificerede forbedringsområder.

7. Grundlæggende cyberhygiejnepraksisser og cybersikkerhedsuddannelse

Der vurderes, om organisationen har etableret processer, der understøtter en høj grad af cyberhygiejne blandt medarbejdere og ledelse. Analysen omfatter blandt andet awareness-programmer, phishing-træning, sikker anvendelse af IT, password-politikker samt løbende uddannelse i cybersikkerhed.

8. Politikker og procedurer vedrørende brug af kryptografi og, hvor det er relevant, kryptering

Der foretages en vurdering af organisationens anvendelse af kryptografi og kryptering til beskyttelse af informationer. Det omfatter blandt andet kryptering af data under lagring og transmission, styring af kryptografiske nøgler samt retningslinjer for anvendelse af kryptografiske løsninger.

9. Personalesikkerhed, adgangskontrolpolitikker og forvaltning af aktiver

Der vurderes, om organisationen har etableret passende procedurer for personalesikkerhed, adgangskontrol og forvaltning af informationsaktiver. Det omfatter blandt andet onboarding og offboarding, rollebaseret adgangsstyring, periodisk gennemgang af brugerrettigheder, klassificering af aktiver samt beskyttelse af virksomhedens informationsaktiver gennem hele deres livscyklus.

10. Brug af løsninger med multifaktorautentificering eller kontinuerlig autentificering, sikret tale-, video- og tekstkommunikation og sikrede nødkommunikationssystemer internt hos enheden, hvor det er relevant

Der foretages en vurdering af organisationens anvendelse af stærke autentificeringsmekanismer, herunder multifaktorautentificering (MFA) eller kontinuerlig autentificering, hvor det er relevant. Derudover vurderes anvendelsen af sikre kommunikationsløsninger til tale-, video- og tekstkommunikation samt etablering af sikre interne nødkommunikationssystemer.

NIS2 foranalyserapport

På baggrund af foranalysen modtager organisationen en rapport med en samlet vurdering af dens nuværende modenhed inden for cybersikkerhed og informationssikkerhed.
Rapporten identificerer forskellen mellem virksomhedens eksisterende praksis og de relevante krav i NIS2-loven. Den indeholder en prioriteret handlingsplan med anbefalinger til organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger, dokumentation og ansvarsfordeling. Organisationen får dermed et klart beslutningsgrundlag for det videre arbejde med NIS2-compliance og styrkelse af sin modstandsdygtighed.
Foranalyse fra 15.000 DKK. Kontakt

Styrk jeres cybersikkerhed med den rette rådgivning om NIS2

 Skriv din e-mail her, så tager vi personligt kontakt til dig med den bedst mulige løsning til din virksomhed – vi glæder os til at komme i kontakt.

Foranalyse fra 15.000 DKK – pris forbeholdt virksomhedens str.

Ved at indsende din e-mail accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til at blive kontaktet af nesp.ONE.